Træthedsbrud i mellemfoden

(Stressfraktur.)


Af Carsten Mølgaard


Kort beskrivelse:

Stress- eller træthedsbrud opstår på grund af gentagne belastninger, som forårsager skade på knoglen. Hvis belastningen fortsætter, og knoglen ikke heler tilstrækkeligt hurtigt, kan der opstå et brud. I foden er det mellemfodsknoglerne (metatarserne - de fem lange knogler mellem tæerne og midtfoden) og særligt den 2. mellemfodsknogle, som er udsat for træthedsbrud. Træthedsbrud kan dog opstå i alle knogler i fod og ben. Andre hyppige steder for træthedsbrud, er skinnebenet (tibia), anklen, lægbenet (fibula) og hoften. Træthedsbrud er en relativ hyppig skade, der oftest ses hos folk, som er meget fysisk aktive (soldater eller løbere) eller hos kvinder over 50. De fleste brud heler normalt i løbet af seks-otte uger.

Symptomer

Det første symptom er ofte smerter uanset, hvilken type træthedsbrud, det drejer sig om. Smerterne kan opstå pludseligt eller udvikles over flere dage. Hævelse er også et normalt symptom - særligt i fod og underben.

• Skarp smerte i den skadede knogle, som forværres ved gang
• Distinkte smerter i knoglen ved tryk
• Hævelse omkring knoglen

Smerter og hævelse aftager normalt ved nedsat aktivitet og aflastning af benet. Nedsættes belastningen af knoglen, vil den som regel reparere sig selv.

Fig. 1: Træthedsbrud på 2. mellemfodsknogle.


Årsag

Der findes to typer af træthedsbrud:

  1. Den første type er en normal knogle, som bliver overbelastet som følge af en hurtig ændring af den fysiske aktivitet. Denne type ses ofte hos atleter, militære rekrutter eller andre, som udsættes for en for stor og for hurtig ændring i den fysiske aktivitet. Skaden kan også opstå som følge af fejlstillinger i foden (platfod, hulfod, knyst), overvægt, forkert træning, dårlig teknik eller udstyr.

  2. Den anden type træthedsbrud opstår på grund af svage knogler, som oftest er et resultat af knogleskørhed (osteoporose) eller andre stofskiftesygdomme som påvirker knoglestyrken. Hvis knoglestyrken er lavere end normal, vil træthedsbrud kunne opstå ved normale dagligdags aktiviteter. Da knogleskørhed udvikler sig langsomt og uden symptomer, vil det første tegn ofte være et træthedsbrud. Et træthedsbrud, som opstår uden nogen forudgående overbelastning, bør undersøges nærmere. Hvis risikofaktorerne for knogleskørhed er til stede, bør der foretages en knogledensitetsmåling. I en nyere undersøgelse har 95% af mænd og kvinder med et uforklarligt brud en unormal knogledensitet.

En gruppe, som er i høj risiko for træthedsbrud, er kvindelige atleter, som har en hormonel ubalance, der medfører en unormal eller udeblivende menstruations cyklus. Det påvirker knoglestyrken, og gør kvinderne mere udsatte for brud, især kombineret med et intensivt træningsforløb.


Risikofaktorer for knogleskørhed:

  • Kvinde.
  • Over 55 år.
  • Osteoporose i familien.
  • Hvid eller asiatisk race.
  • Lille kropsbygning.
  • Lav calcium kost/diæt.
  • Inaktiv livstil.
  • Rygning og/eller alkohol.
  • Nedsat østrogenniveau.
  • Udeblivende menstruation pga. træning
  • Tidlig menopause.
  • Tidligere brud.
  • Brug af steroider.


Platfodethed (hyperpronation) og hulfod er andre vigtige risikofaktorer for træthedsbrud i mellemfodsknogler og skinneben. Langdistance løb er den sportsaktivitet, som udløser flest træthedsbrud, hvilket gælder for alle knogler i ben og fødder. (Korpelainen et al, 2001. Am J Sports med)


Behandling


Dette kan du selv gøre:

  1. Har du mistanke om et knoglebrud bør du straks kontakte din læge.
  2. Aflast foden.
  3. Brug en sko med stiv sål.
  4. Brug is i ca. 20 min hver time.

Forebyggelse er altid bedre end behandling:

  1. Sørg for at tilrettelægge din træning og fysiske aktivitet. Undgå store ændringer i træningsmængden. Vær særlig opmærksom mod slutningen af en hård sæson.
  2. Brug stødabsorberende indlægssåler.
  3. Kontroller at dine sko støtter dine fødder korrekt.
  4. Træn dine fødder.


Dette kan din bandagist, fysioterapeut eller fodterapeut gøre:

  1. Vejlede om valg af korrekt fodtøj og evt. korrigerende hjælpemidler.
  2. Fremstille individuelt tilpassede skoindlæg som er stødabsorberende og støtter din fod. (ikke alle tilbyder dette).

Dette kan din læge eller ortopædkirurg gøre:

  1. Tage røntgenbillede for at se efter brud.
  2. Give smertestillende og betændelsesdæmpende medicin.
  3. Tilbyde særlige sko til aflastning (billede af sko surgical/ trauma shoe).
  4. Tilbyde krykker eller bandager for at opnå tilstrækkelig aflastning af brudstedet.
  5. Operativ korrektion og fiksering af brud i særligt langsomt helende knogler på grund af dårlig blodforsyning, som f.eks. 5. mellemfodsknogle.
  6. Vejlede om valg af korrekt fodtøj og evt. korrigerende hjælpemidler.

Undersøgelser



Referencer

Gillespie WJ, Grant I. Interventions for preventing and treating stress fractures and stress reactions of bone of the lower limbs in young adults. The Cochrane Database of Systematic Reviews 1999, Issue 4. Art. No.: CD000450. DOI: 10.1002/14651858.CD000450.

Printvenlig Version

Powered by CMSimple