Fodlidelser ved anklen



Den forstuvede ankel.
De fleste forstuvninger af anklen opstår på nedadbøjet fod ved indadvridning (supination). I 95 % af tilfældene beskadiges udsiden af ledkapslen og ledbåndene på anklens yderside.








Ekstra knogleanlæg bag på anklen.
Sportsfolk, der springer meget op, kan få smerter eller ømhed i bagkanten af rullebenet og foran Achillessenen. Årsagen er afsprængning af et lille knoglestykke (processus posterior tali) eller af det såkaldte os trigonum.



Fodboldankel.
Fodboldankel er en dannelse af små knoglenæb på forsiden af ankelleddet, dannet via gentagne overstrækninger eller for kraftig bagoverbøjning af ankelled.



Gener efter forstuvet ankel.

Cirka 10% får kronisk instabilitet efter en kraftig forstuvning. Der skelnes mellem mekanisk årsag, hvor der er påviselig løshed, og en funktionel årsag, hvor der ikke kan påvises løshed men en manglende reetablering af reflekser.



Mus i anklen.
En af de hyppigste årsager til vedvarende smerter i en fod efter en forstuvning er, at du kan have fået en mus i anklen. Det er en afsprængning fra kanten på rullebenets ledflade, lokaliseret omkring midten af ledfladen. Skaden ses f.eks ved basketball og ved håndbold, hvor spilleren lander skævt på foden efter et opspring.


Muskelsene der smutter på udvendige side af anklen.
Det, som umiddelbart ligner en forstuvning af anklen, kan i stedet vise sig at være en udrift i senekanalen bag fodgaflen, så senen kan smutte frem over fodgaflen. Peroneus senerne, der normalt løber bag den udvendige fodgaffel, kan smutte frem over fodgaflen i forbindelse med en voldsom sammentrækning i m. peroneus f.eks ved afsæt til spring.



Nerveafklemning ved anklen.
Symptomerne er ofte vage og usikkert lokaliseret. Der kan være brændende smerte og sovende, prikkende fornemmelse lokaliseret til storetåen.Der kan også være smerte i hæl eller fodsål med udstråling til underbenet. Smerterne forværres ved aktivitet og mindskes i hvile. Der kan være fornemmelse af spænding eller hævelse i hælregionen.



Senebetændelse på anklens forside.
Tendinitis m. tibialis anterioris kan skyldes direkte tackling under fodbold. Men den hyppigste årsag er overbelastning i forbindelse for meget træning.








Senebetændelse ved udvendige ankelkno.
Tenosynovitis stenosans m.m. peronei kan være en følge efter brud på fodgaffel eller hælben, men den kan også ses ved en medfødt stor proc.trochlearis (knoglefremspring).




Sukkersyge
Diabetes er en fælles betegnelse for flere stofskiftesygdomme, hvor omsætningen af forskellige næringsstoffer forløber unormalt. Den diabetiske fod bliver især påvirket af 3 følgevirkninger til diabetessygdommene: Åreforkalkning i de store og små blodkar, ændringer i nervebanernes funktion og nedsat immunforsvar.


Tryk for nerve ved udvendige ankelkno.
N. Suralis kan blive trykket ved passagen gennem fascien, men hyppigste sted er, hvor nerven passerer bag laterale malleol. Tryk på nerven kan også skyldes seneknude i peroneussenen eller små eksostoser.



Powered by CMSimple