Den forstuvede ankel

(Distorsio articulationis talocruralis)


Af Bengt Lund


Kort beskrivelse

Ankelskader er hyppige. I Danmark er der gennemsnitlig en skade pr 10 000 personer pr dag. Det skønnes, at kun 10-20 % af tilfældene kommer til lægebehandling. I en skadestue udgør ankelskader 10-12 % af alle skader.
Langt de fleste ankelskader skyldes overstrækning af ledbånd og ledkapsel. Sjældnere er der overrivning af ledbånd, brud eller skader på ledbrusk, sener, nerver eller blodkar. Disse tilfælde kan give langvarige ankelgener specielt i forbindelse med sport.
Sportsfolk er særlig udsatte: I basketball er 50 % af alle skader ankelskader. Ved fodbold drejer det sig om 25 % af alle skader.

Symptomer

Lige efter en skade er der ofte „en gylden tid“, før smerter og hævelse begynder. Smerterne er ikke altid proportionale med skadens omfang, idet en partiel ledbåndsskade ofte giver flere smerter end en total overrivning af ledbåndet.
De lettere forstuvninger er langt de hyppigste skader. De skyldes overstrækning af ledbånd - oftest det forreste udvendige sideledbånd (ligamentum talofibulare anterius se tegning senere). Man kan støtte på foden umiddelbart efter skaden og man kan gå på foden evt. med let halten.
Ved en moderat forstuvning kan man stadig støtte på foden, men der er udtalt halten, og man kan ikke stå på tæer eller løbe
Ved større læsioner kan man ikke støtte på foden lige efter skadens opståen.
Hvis hævelsen kommer indenfor de første minutter efter skaden, er det tegn på svær skade.

Hvis tilskadekomne er behandlet korrekt på skadestedet med kuldepakning, komprimerende forbinding og elevation af benet, kan der være meget beskeden hævelse.

Udtalt deformering giver mistanke om ledskred (luksation) eller brud.
Der kommer næsten altid en påvirkning af de proprioceptive nerver i ledkapslen. Det er de nerver, der har betydning for koordination af muskel aktivitet.

Årsag

De fleste forstuvninger opstår på nedadbøjet fod ved indadvridning (supination). I 95 % af tilfældene beskadiges ydersiden af ledkapslen og ledbåndene på fodleddets yderside.


                                                         
De fleste forstuvninger foregår på plantarflekteret fod.                    Udrift sv.t .ledbånd (lig.talofibulare ant).



Ledbånd på ydersiden og mellem skinneben og lægben.

Undersøgelser

Pulsen undersøges i arterien på forsiden af fodleddet og arterien bag den indvendige ankelkno. (a.dorsalis pedis og a.tibialis posterior.)
Undersøgelse af lokaliseret ømhed.
Der undersøges for lokaliseret ømhed svarende til knogler og ledbånd på begge sider af foden, samt svarende til ledbåndet (syndesmosen) mellem skinneben og lægben.
Hvis der findes ømhed svarende til knoglerne, bør der foretages røntgenundersøgelse før der undersøges for løshed i leddet, så et evt. velbeliggende brud i fodgaflen  ikke forskubbes ved undersøgelsen. Søg derfor læge/skadestue.

Lægen kan også undersøge

Hvis der er smerter, eller patienten spænder meget, er det svært at udføre disse undersøgelser i den akutte fase. Patienten bør ses til ny vurdering efter 1 uge.

Behandling

Hvad kan du selv gøre?
Den primære behandling er den samme for alle ledbåndsskader.
Den kan huskes som RICE: Ro, Is, Compression, Elevation.

  1. Ro: Den skadede fod bør holdes i ro det første døgn for at hindre skaden i at forværres: Nabofibre til bristede fibre i et ledbånd er overstrukne, og kan briste ved yderligere belastning. Gå mindst muligt på foden og kun til smertegrænsen.
  2. Is:Afkøling mindsker blødning og hævelse. Der er større effekt jo tidligere behandlingen begyndes. Det ideelle er, at der straks efter skaden foretages afkøling. Men der er effekt af afkøling indenfor de første 24 timer efter en skade. Afkøling kan ske med eengangs kuldepakning, hvor kulden fremkommer når 2 væsker blandes i pakningen. Isterninger i plasticpose elle pakninger, der opbevares i fryseskab, kan også bruges. Pakninger fra fryseren eller pose med isterninger må ikke lægges direkte på huden, - det kan give anden grads forfrysning af huden med blære dannelse. Huden skal beskyttes med håndklæde eller 2 lag støttebind. Afkøling foretages i 20 minutter og gentages 2-4 gange i døgnet. Afkøling i mere end 20 minutter ad gangen er ikke gavnlig, fordi den øgede blodgennemstrømning (hyperæmifasen) efter fjernelse af kuldepakningen bliver længere.
  3. Compression: Kompression foretages ved anlæggelse af støttebind, der skal ligge fra tæernes grundled til midten af underbenet. Bindet må ikke lægges så stramt, at blodforsyningen hæmmes.
  4. Elevation: Foden skal holdes over hjerteniveau for at mindske hævelsestendensen. I praksis ved at man sidder med benet på et bord, eller ligger med benet på et par puder eller en skinne. Det afhænger af skadens sværhedsgrad, hvor længe benet bør holdes eleveret  (1-7 dage). Ved de lette forstuvninger er støttebind til smertefrihed tilstrækkelig behandling. Symptomerne er som regel svundet efter 5-10 dage, men der kan være gener ved større belastninger i 8-12 uger.

                              
    Anlæggelse af støttebind.                        Plasterbandage.


    Ved moderate eller svære forstuvninger må tilrådes Aircast støttebandage eller plasterbandage med sportstape, der ikke må lægges cirkulært. Både Aircast og tape tillader vippebevægelser i ankelledet


    Aircast.

    Anvendes tape må den lægges cirkulært med hællås efter en uge. Tape skal skiftes en gang pr. uge.
    De første 1-2 dage bør foden holdes i ro. Efter 36 timer kan der evt. gives ultralydbehandling og startes bevægeøvelser indenfor smerte grænse samt styrketræning. Efter en uge er cykling en god måde at vedligeholde muskelstyrke og bevægelighed. Bandagerne anvendes 4-6 uger efter skaden.
    NSAID præparater kan evt. gives fra 2 døgn.
    Efter en moderat eller svær forstuvning bør ankelledet beskyttes med plaster- eller støttebandage under sport i den første måned efter genoptagelse af sport.
    Symptomerne varer 3-4 uger. Men der kan være gener ved overbelastning i op til 3 måneder efter.
    Hos meget sportsaktive yngre mennesker med udtalt løshed foretrækker nogle ortopæder sutur af ligament og fodledskapsel. Det giver større mekanisk stabilitet, men også risiko for nedsat bevægelighed.

    Efterbehandling

    Ved alle ledbåndsskader er det vigtigt at både styrke- og bevægetræning samt optræning af reflekser (proprioceptiv træning) fortsættes til normal styrke og bevægelighed er nået, og til de proprioceptive reflekser fungerer. Den proprioceptive træning (muskelkoordination) foregår på vippebræt og senere på minitrampolin.




    Vippebræt



    En grov test for om reflekserne er i orden, er at den skadede skal kunne stå på ét ben med det andet ben bøjet maksimalt og med lukkede øjne uden at tabe balancen.

    Prognose

    90 % af patienterne vil være symptomfrie efter 1 måned. Hvis der efter måneder fortsat er mange smerter, er der ofte en brusklæsion i leddet, og der bør tages røntgen billede, evt. CT- eller MR- scanning med henblik på beskadigelse af rullebenets ledbrusk (osteochondritis tali).




    Printvenlig Version


    Powered by CMSimple